Men har du stress, smerter eller psykiske diagnoser, kan det være svært at finde overskuddet til at få det bedre og leve dét liv, som du gerne vil.

Dét kan jeg hjælpe dig med!

Der findes mange former for behandling, når det handler om netop dit velvære og din livskvalitet.

Læs mere om, hvad jeg kan gøre for netop dig, på linket herunder

Jeg tilbyder

NYHED!!!

Mindfulness forløb i Lemvig Sundhedscenter med opstart d. 23. oktober kl. 18.45 - 20.45. Få 20 timers undervisning inkl. en fordybelsesdag på Venø d. 17/11. Alle kan deltage både med og uden erfaring med mindfulness . Undervisningen veksler mellem guidede meditationer, bevægelse. og teorien bag mindfulness.

Forstå smerter og lær`at leve med smerter

Tre patientforeninger har inviteret mig til at holde oplæg om smerter og mindfulness torsdag d. 3. oktober 2019

De tre patientforeninger: Osteoporose-, Gigt- og Diabetesforeningen i Lemvig har bedt mig om at komme og formidle viden omkring, hvad er smerter.

Mere end 850.000 danskere lever hver dag med kroniske smerter, hvilket har store konsekvenser for deres funktions niveau og livskvalitet.
Smerter er ikke i sig selv synlige, og det kan derfor for omverden være svært at acceptere dine smerter og begrænsninger som virkelige.
Mange kroniske smertepatienter mødes derfor af mistro, oplever ensomhed og fremmedgørelse, fordi smerter er en usynlig lidelse!

Jeg skal forsøge at forklare, hvordan kroniske komplekse smerter opstår, ud fra det faktum at al smerter er lavet af hjernen og i hjernen!

Smerter får os til at passe på os selv, de er et signal om fare, så smerter er en vigtig del af vores alarmsystem. Smerter er en oplevelse, der dannes i hjernen - ikke i skulderen, knæet eller ryggen, hvilket kan være svært at forstå, når det nu er der, man som patient oplever selve smerten.

Derfor bliver ens tilgang til de kroniske smerter altafgørende. Min fornemmeste opgave er at hjælpe patienterne til at skifte perspektiv fra at
fjerne smerten til at hjælpe dem til at leve med deres smerte - forsøge at blive ven med smerten! Her bliver ACCEPT et centralt nøgleord.
Accept skal ikke sidestilles med at give op. Accept handler om at rumme de kroniske smerter uden at prøve at flygte eller forvrænger ens tilstand.

Acceptere at kroniske smerter er flyttet ind, og ens livssituation har ændret sig.

Mindfulness er et redskab i forhold til at opleve smertelindring, fordi det tager sigte på at lære patienterne, at tanker i sig selv ikke har en sandhedsværdi.
Via mindfulness kan man opnå ro i sindet, mindre stress og smertelindring, fordi formålet med at lære mindfulness er at øge opmærksomheden,
så vi kan reagerer på situationer ved at foretage et valg frem for at reagere automatisk, et fokus skifte som kræver viljens kraft.

Måske ses vi?

Book mig til et foredrag

JUHU – jeg er inviteret til Copenhagen Business School, CBS

”Fra projekt til partnerskab. Erfaringer fra sundhedsområdet” d. 6. juni på CBS i København.

Må man ikke godt prale, når der er noget at prale med? Jeg vover springet, fordi ”Hvo intet vover, intet vinder”.
Projekt ”Sundhed – der bevæger”, Lemvig Kommune 2014-2017, hvor jeg var eneste ansat og der med gennemgående person i alle aktiviteter er blevet udvalgt til at skulle dele vores erfaringer om partnerskaber på en konference med titlen ”Fra projekt til partnerskab. Erfaringer fra sundhedsområdet” d. 6. juni på CBS i København.
For mig er det et stort skulderklap – fuld af anerkendelse både til mine faglige kompetencer, men så sandelig også i forhold til min personlighed. Det er ikke hver dag, at nogen kalder mig: ”Jyllands svar på Chris Mac Donald", en bærende ildsjæl, som gør en forskel, men det gør Holger Højlund, professor på CBS.
Med mig til København får jeg selskab af to ansatte i den mindste virksomhed, der deltog i projektet, vi skal holde et indlæg under overskriften: ”Involvering af målgruppen, at tænke nyt”. Vores indlæg har fokus på, hvordan modstand = modvind blev til medvind. Hvordan konkrete metoder kan gå hånd i hånd med lav praktiske løsninger samtidig med, at alle hele tiden kan se formålet, så alle har samme mål!
En erfaringsbaseret fortælling om: RELATIONER, TILLID, ANERKENDELSE, MOD, FLEKSIBILITET, RESPEKT. En flok medarbejder, som oplevede at deres følelse af at være som en ”lille familie” var ved at gå i stykker. Derfor vovede de springet at bede om hjælp fra en udefra kommende person – en coach, som de havde tillid til og følte dem anerkendt af. Jeg vovede springet ud på ”dybt vand” i ukendte opgaver, drevet af ildsjælens drivkraft om at være med til at forandre - gøre en forskel. Og det lykkedes – de genfandt følelsen af at være en familie igen.
EN KANON SPÆNDENDE OPGAVE & UTROLIG LÆRERIG FOR ALLE INVOLVEREDE PARTER.
Min ansættelse i Lemvig Kommune startede med en projektansættelse indenfor sundhedsfremme & forebyggelsesområdet, nemlig projekt ” Sundhed – der bevæger”. Et projekt som involverede 7 virksomheder i Lemvig Kommune, primært mandevirksomheder og med mellem 10 – 100 ansatte. Alle medarbejdere blev tilbudt et sundhedstjek – og det blev til i alt 230 sundhedstjek over 2 år.
Ud fra disse sundhedstjek fik hver virksomhed udarbejdet en sundhedsprofil, som så var udgangspunktet for en dialog med den enkelte virksomhed om, hvilke sundhedsfremmende og forebyggende indsatser skal der iværksættes hos jer? Resultatet blev mange forskellige typer af aktiviteter lige fra div. oplæg om søvn, stress m.m., forløb omkring sundere mad – nye vaner, forløb med åben NADA- cafe på virksomheden til individuelle coaching forløb med mere.
Jeg glæder mig meget til at sætte ord på den proces, jeg var igennem sammen med virksomheden, at få sat fokus på samspillet og vores fælles erfaringer og vores resultater. Jeg er stolt over, at jeg fik opgaven og løste den med succes.

Se artiklerne vedr. Åbent hus i påsken 2019 her

I forbindelse med Venødage i påsken 2019 var jeg i Lemvig Folkeblad og Ugeavisen Struer

Færgen er betalt

Kommer du til individuel behandling hos mig hjemme på Klitten 17, Venø, så betaler jeg din færgebillet.

Deltager du på et af mine hold, så er færgen betalt, såfremt du benytter samkørsel med øvrige deltagere til undervisningen.

Kontakt mig for flere informationer

Faciliteter

• Du kan komme til Klitten 17, Venø, hvor jeg har egne undervisnings – og behandlingsfaciliteter.
• Jeg betaler din færgebillet ved samkørsel ved holdundervisning.

• Du kan komme til Lemvig Sundhedscenter, Søndergade 3 7620 Lemvig, hvor jeg lejer et undervisningslokale.

• Du kan vælge, at jeg kommer hjem til dig i privaten, foreningen eller virksomheden.

Kontakt mig for yderligere informationer

Find mig på Facebook

Her kan du læse om min hverdag og følge med i nyheder om, hvad jeg kan gøre for dig

Facebook
7607total sites visits.